Juleblues eller sprogpubertet

(Historisk/hysterisk øjeblik: min første blog på dansk! Tak Conni og Per for rettelserne)

Den sidste eksamen var i mandags, og nu holder vi fri. Vi klarede os udmærket, må jeg sige, især mine klassekammerater. Jeg var til gengæld vildt ufokuseret da jeg gik op til min mundtlig eksamen, men alt i alt er jeg ikke helt utilfreds (ja, jeg tilegner mig stille og roligt den jyske sans for underdrivelse). Hvorfor mon har jeg det så.... skidt?

Jeg er ikke alene i det. L. følte sig også lidt nedtrykt, og sagde: ”Jeg bestod eksamen med glimrende karakterer, men jeg føler mig en svindler – jeg taler stadig som et barn, og jeg har det stadig svært med at forstå folk. Jeg er ikke færdig, men undervisningen er slut nu, og jeg savner bare skolen – det har vært så en vigtig del af vores liv.”

Han har ret – skolen bliver endnu vigtigere, når man lander i det fremmede og har ingen arbejde, bare sprogskolen. For dem, der har gode minder fra deres skole- eller studietid, er sprogskolen en dejlig tidsmaskine. Det er en lærerig og rar oplevelse at blive elev som voksen. Derfor er det ikke mærkeligt at vi lider lidt af abstinenssymptomer, er min amatørdiagnose.

Men han har også ret, fordi det er, mildt sagt, skuffende, når man hopper ud fra skolen og ved det første modige forsøg ude på gaden står med åben mund. Kun senere opdager man, hvad man kunne have sagt. Hver gang jeg tager ud i den store danske verden og kommer hjem, går jeg i seng og gennemgår dagens samtaler igen. Esprit de l'escalier, hedder det på rigtig hollandsk (jo, det er fransk) – trappeåndsnærværelse, kunne man sige på dansk. Det, som kommer i tanken når man er på vej ud. For sent, for satan!

Jeg var ved at stryge (husholdningsarbejde er også god til at rydde op sjælen), da jeg huskede hvornår jeg havde den samme følelse: Det var i puberteten. Og så faldt puslestykkerne til plads. Vi har lavet et lærespring, vi er kommet til 'the next level' – og føler, at vi starter forfra igen. Vi er ikke mere små børn, vi er sprogteenager nu, men uden store hormonsvingninger (jeg er forresten ikke helt sikker på det...).